Albert Schweitzer blev født den 14. januar 1875 i byen Kaysersberg, men blot et halvt år senere flyttede familien til Gunsbach i Alsace-Lorraine. Alsace var på det tidspunkt tysk, så Schweitzer var tysk statsborger frem til 1919, da området blev en del af Frankrig, hvorefter han fik fransk statsborgerskab. Schweitzer følte sig mest som franskmand, men han døde som 90-årig den 4. september 1965 langt fra sit hjemland i Lambaréné i Gabon, hvor han drev et hospital. Han giftede sig i juni 1912 med Helene Bresslau, som døde i 1957.Der findes et museum for Schweitzer i hans fødeby Kaysersberg, og hans husi Gunsbach, "Maison Albert Schweitzer", er indrettet som arkiv for den internationale organisation for Schweitzers arbejder (AISL).

Schweitzer var det, som man i vore dage ville kalde en multikunstner og i tidligere tider et renæssancemenneske af fineste kaliber. Som organist arbejdede han indgående med Johann Sebastian Bachs musik og skrev en bog om den gamle mester. Da han i 1893 spillede for Charles-Marie Widor – organisten i Saint Sulpice i Paris – blev denne så imponeret, at han tilbød at undervise Schweitzer gratis. Efterhånden udviklede forbindelsen sig til et egentlig venskab. Som elev af Widor var han naturligt nok præget af sin egen tid, hvilket satte sit franske, senromantiske præg på fortolkningen af Bachs musik. Men Schweitzer havde mange ideer om orgler og orgelmusik, og derfor kom han i 1909 nærmest til at indlede orgelbevægelsen med sit skrift om orgelbyggerkunsten og kunsten at spille orgel i Tyskland og Frankrig. At ideerne og idealerne for orgelbevægelsen gik langt videre, end Schweitzer nogensinde havde forestillet sig, er så en anden sag. Schweitzer var blandt andet optaget af svenske orgler, og han besøgte Sverige flere gange i den forbindelse.

Schweizer blev doktor i teologi ved universitetet i Tübingen i 1899, men den musikalske uddannelse fortsatte uanfægtet med undervisning i såvel orgel, klaver og teoretiske discipliner. Ved sin flytning til Lambaréné i 1913 forlod Schweitzer sit gamle liv og kom ud af træning med orgelspillet, indtil hans pedalklaver ankom. Det var et instrument, der var egnet til brug i troperne, og Schweitzers pedalklaver blev flittigt brugt i middagspauser og søndag eftermiddage.

Schweitzer var luthersk kristen. I sin egenskab af teolog skrev han i 1906 et studie over Den historiske Kristus. I bogen, som blev meget positivt modtaget, anvendte han såvel en historisk som en teologisk tilgang til emnet. Men for Schweitzer var det ikke nok at beskæftige sig teoretisk med troen. Han måtte leve sit liv som kristen og gå i Kristi fodspor ved at hjælpe andre. Han ønskede at give noget igen for den store glæde, som livet havde givet ham. Af samme grund måtte han læse medicin. I 1911 afsluttede han studierne med doktorgraden i medicin.

Schweitzer vidste, hvad han ville, og ansøgte derfor et parisisk missionsselskab om lov til at etablere et hospital i Lambaréné. Det var ikke nemt at få lov, men det lykkedes, og i juni 1913 tog han af sted sammen med sin kone. Under Første Verdenskrig blev Schweitzer som franskmand taget til fange af tyskerne og interneret i en fangelejr i Frankrig. I 1919 blev datteren Rhena født. Schweitzers hustru havde helbredsmæssige problemer med at bo i Lambaréné, så i 1923 flyttede familien til Königsfeld i Schwarzwald. Da nazismen brød ud flyttede hustruen Helene Schweitzer, der var født af jødiske forældre, med datteren til Schweiz. Her boede hun til sin død, men hun arbejdede ihærdigt på mange rejser for at indsamle midler til hospitalet og besøgte Lambaréné flere gange, medens hendes mand i lange perioder arbejdede på hospitalet i Gabon. Efter hendes død flyttede Schweitzer tilbage til sit barndomshjem i Gunsbach.

Fra 1924 til 1927 arbejdede Schweitzer igen i Lambaréné, og da han tog hjem til familien i 1927, kunne hospitalet fungere selvstændigt med indfødte kræfter. Alligevel vendte han igen og igen tilbage, og han var der fra 1939 til 1948, da Anden Verdenskrig umuliggjorde en hjemrejse.

I 1952 blev Schweitzer tildelt Nobels Fredspris for sit store humanitære arbejde i Lambaréné. Fra 1952 og frem til sin død arbejdede han imod atomvåben. Den 4. november 1954 takkede han for Nobels Fredspris med talen "Fredens Problem", og  den 23. april 1957 talte han til hele verden via Radio Oslo for at verden kunne forstå, at atomvåben skulle undgås for enhver pris ("Appell an die Menschheit").

Schweitzers grav er i Lambaréné. Det er langt fra hele den europæiske, musikalske og kirkelige verden, som også var Schweitzers, men det er til gengæld tæt på de mennesker, som han gjorde det til sin livsopgave at hjælpe.